En ulempe ved klatring
apr13Indsendt af:
13. april 2010 
Her i går opstod der hele to incidents der minder om at ikke alt er rosenrødt ved klatring
Det første incident opstod om morgenen hvor jeg var ved at tage tøj på. Jeg synes ikke rigtigt at bukserne sad ordentligt, så jeg hev livremmen ind, men der var skisme ikke flere huller tilbage!
Nå! ? !
Jamen, så frem med et søm og en skruetrækker, efter lidt knokleri fik jeg lavet et hul mere i livremmen og så sad bukserne ordentligt igen. Ja, det vil sige, de er jo lidt foldede inde bag livremmen, men pyt. De kostede jo omkring 500,- for 6-7 år siden, de skal holde lang tid endnu.
Andet incident var på væggen i aftes. Jeg var på vej op, førstemandssikring, en gul rute, nogle steder ret svær. Lige dér hvor den var allersværest (hænger i en arm og står elendigt) og lige før jeg skulle sætte rebet i sikringen, kan jeg mærke den ene strop bag på benet falder ned. Kun lige 3-4 cm, men jeg blev lige slået ud i et par sekunder og tænkte: "Hvorfor faen er den nu blevet løsere, den har jeg jo ikke rørt i lang tid?"
Nå, men jeg kom op og vel nede igen chekkede jeg hele bæltet og fandt ud af at det er ved at være for stort til mig. Jeg har simpelthen tabt mig så meget og bæltet kan ikke strammes mere ind.
Så, øv, nu skal jeg nok snart ud og købe et nyt, mindre bælte.