Blue Water rapelling
sep22Indsendt af:
22. september 2010 
Den gamle Blue Water silo på havnen i Esbjerg er ca. 50 meter høj og perfekt til at lave lidt rappelling fra.
En efterskole fra Ladelund havde bestilt rapelling for 20 unge mennesker. Så da vores gode formand for Ribe Klatreklub spurgte om jeg ville hjælpe (og prøve en tur), var der ikke meget at betænke sig på.
Klokken 15.30.dut kastede jeg tasken over skulderen og hastede ned på havnen, hvor Allan og Markus allerede var godt igang med at lave standplads. Siloen bliver ikke brugt mere, den er proppet til med kabler, antenner og andet elektronisk udstyr. Men på toppen er der monteret øjer, ankre og rebbeskyttelse på kanten, så det er bare med at komme igang.
Nå, rebet blev firet ned og her er den første mand på vej ud over kanten efter at have fået en grundig briefing i hvordan man bremser, hvad man skal gøre og ikke skal gøre. Det er den lille bitte prik oppe for enden af rebet, lige over Blue Water logoet.
De unge mennesker gennemførte alle, undtagen én. For alle var det første skridt det sværeste, det øjeblik hvor man skal læne sig bagud, samtidig med man skal løsne hånden en smule, samtidig med man skal holde balancen og træde et skridt ned for lige at komme under en kant, samtidig med man skal koncentrere sig om ikke at kigge ned og samtidig skal man jo også lige huske at nyde øjeblikket. Det er mange ting på en gang man som nybegynder skal have i hovedet.
På næste billede ses en af pigerne på vej ud over afgrunden. Stille og roligt går det, det er jo hende der skal styre det. Allans gode råd var til stor hjælp, hun kom ned og var vildt stolt over sig selv. Den dag blev der flyttet grænser for nogle.
Da de unge var kommet helskindede ned og var ved at tage gruppebillede, kom der et pludseligt vindpust oppe hos os på toppen. Vi var ved at gøre klar til at jeg skulle have en prøvetur, så vi var begge spændt fast. En forladt plastflaske med 1/3 vand i rullede ud over kanten og landede ½ meter ved siden af ungerne, vand og plast stod til alle sider og ungerne brølede løs. Så fik de lidt ekstra, utilsigtet spænding med i købet. Næste gang kan det være de har lært hvorfor man rydder op efter sig ???
På de sidste 2 billeder har jeg taget et op, hvor Allan står og griner (hvorfor gør han det?) og et ned, hvor man lige kan skimte asfalten allerhelvedes langt nede i svælget. På vejen ned skulle jeg jo lige prøve at fire lidt hurtigt, men det holdt jeg hurtigt op med da handsken begyndte at lugte mærkeligt og der fra min hånd udgik en umiskendelig duft af stegt bacon :-)
Her er et view af siloen
Her er en video af en af eleverne
