Ahh, det er dejligt det gør ondt...
aug21Indsendt af:
21. august 2010 
Var til klatring i går aftes. Det kan mærkes.
Den grå/hvide gennemførte jeg med egne sikringer. Yes!
Den Lilla blev overvundet, med 2 pauser. Yes!
Og jeg nåede 7 klik op på den røde på buen, nåede næsten nr. 8, men så faldt jeg ned lige da jeg skulle sikre mig. Lidt Yes!
Utroligt at det er så fedt bare man når ½ meter længere op ad en rute. Men mon ikke en grund kan være at den største hindring for at komme videre ligger hos én selv og når det så lykkes for én at komme bare lidt videre end før, så glædes man? Både over at have nået et eller to greb mere, dvs. den fysiske del af klatringen, men også at man har udfordret sig selv og sat spørgsmålstegn ved den der lille djævel der sidder og siger: "Dét kan du ikke", altså den mentale del i klatringen.
Men nu, efter et godt bad, sidder man og er totalt færdig, musklerne gør ondt, senerne skriger, træt som bare f..... og det er bare godt!